FCM-superfans kører til Gibraltar

Fire unge mænd har besluttet sig for at fylde deres lille WW Polo og krydse Europa for at støtte deres hold.

gibraltar---pause.jpg

3.200!

Det er antallet af kilometer, fire kammerater fra Ikast tilbagelægger (hver vej!) for at følge FC Midtjyllands ulve, når de i morgen møder Lincoln Red Imps FC fra Gibraltar.

- Vi gør det, fordi støtter vores hold. Det er en fed tur, og så skal vi videre i Champions League. Så vi blev nødt til det.

Sådan forklarer Fredrik Sandgaard fra en rasteplads ved Bordeaux, der ligger i den sydvestlige del af Frankrig. Her gør han sammen med Andreas Tang Meiniche, Thomas Lindgaard Hansen og Morten Emil Larsen klar til at genoptage rejsen.

- Vi har 1300 km tilbage, så vi er der kl. fire i nat. Det betyder, at vi lige kan nå at smide vores tasker på hotellet, hente en ekstra kammerat i lufthavnen i Malaga, og så kører vi ud til stadion, så vi kan nå at få nogle øl inden kampen går i gang, lyder meldingen.

Fifa og bajere på bagsædet

Frederik Sandgaard har endnu ikke selv noget kørekort, så han har fast plads på bagsædet af den lille polo. Men det er vist slet ikke så tosset endda.

- Vi har sat en skærm fast mellem de to forsæder, så vi to, der sidder på bagsædet, kan sidde og spille Fifa og drikke øl, så tiden flyver afsted, forklarer han med et grin.

Kampen mellem Lincoln Red Imps FC og FC Midtjylland bliver spillet tirsdag kl. 20:00.

Efterfølgende bliver de fire superfans i Gibraltar indtil torsdag, hvor turen igen går hjem til Ikast.

 

Har du ikke helt styr på geografien? Så kan du se kammeraternes tur her:

gibraltar_-_tur_paa_kort_0.jpg

(Kigger du med fra appen, finder du i stedet kortet i toppen af siden!)