FCM: Overraskelse, hvis vi går videre

FC Midtjyllands cheftræner Glen Riddersholm kalder det en overraskelse, hvis FCM slår Panathinaikos ud af Europa League. Men han mener stadig, der er en chance for overraskelsen.

140808_glen_0.jpg

FC Midtjyllands cheftræner giver Panathinaikos en klar favoritrolle i playoff-kampen mod Europa Leauge-kvalifikationen, og han bliver overrasket, hvis FCM går videre.

- På papiret har de det bedste hold og de bedste spillere. Så må vi til gengæld være det bedst forberedte hold, sådan at vi kan gå ud og spille vores chancer, siger Glen Riddersholm til TV Midtvest.

Han håber, at der vil være stor opbakning fra fans. Både på hjemmebane og i Athen.

- Det er et hold, som ser spændende ud, og de har store ambitioner for den kommende sæson. Og så ved vi jo fra græsk fodbold, at det godt kan blive en heksekedel dernede, siger han.

Ikke de værste modstandere

Selvom han ikke giver FC Midtjylland mange chancer forud for de to kampe, så var der alligevel værre hold i puljen af seks mulig modstandere.

- Vi ville gerne undgå Inter og Real Sociedad, siger cheftræneren.

Men han tror stadig på, at det kan lykkes for FC Midtjylland at spille sig frem til klubbens første deltagelse i et europæisk gruppespil.

- Det er et stærkt hold på papiret, og vi kan håbe på, at vi kan skabe overraskelsen, for det vil være en overraskelse, siger Glen Riddersholm.

Her kan du se et interview med Glen Riddersholm umiddelbart efter lodtrækningen:

2:10