Far og søn anholdt - gemte stoffer i bilen

Både far og søn sidder nu i Politigården i Herning.

Håndjern og politibil
Foto: Flemming Christensen

Politiet standsede i nat klokken 1:25 en bil i Ikast, hvor de hurtigt fik mistanke om, at den 48-årige bilist var påvirket af stoffer.

- Manden fik taget en blodprøve, og han blev testet positiv for amfetamin, fortæller Bent Smedegaard fra Herning Politi.

Den 48-årige mand er fra Kolding og med sig i bilen havde han sin 20-årige søn.

Stoffer i bilen

Bilen blev samtidigt også ransaget, og i den forbindelse finder politiet 25 gram amfetamin, 13 salgsposer og en mængde ritalinpiller.

- Sønnen anerkendte med det samme, at det var hans, fortæller Bent Smedegaard.

Begge mænd er i forvejen kendt af politiet, og juristerne ved Herning Politi overvejer nu, og det er nødvendigt med en fremstilling, efter sønnens tilståelse.