En trist dag i Klovborg

Medarbejderne på Klovborg Mejeri er kede af at miste deres arbejdsplads - men regner også med at have gode chancer for at finde nyt arbejde.

130411_2Klovborg.jpg

For de 37 ansatte på Klovborg Mejeri blev onsdag alt andet end en normal arbejdsdag.

Meget af dagen gik med møder - først var der møde i samarbejdsudvalget og herefter blev medarbejderne orienteret om, at Arla planlægger at lukke mejeriet i andet kvartal til næste år.

- Jeg har haft 10 gode år i Klovborg og havde gerne set, at vi kunne fortsætte, men sådan skulle det ikke være, siger produktionschef Ib Nørgård Madsen.

Tillidsmand Flemming Christiansen fortæller, at medarbejderne godt vidste, at mejeriet var i farezonen.

- De blev kede af det og frustrerede. Men i det store og hele tog de det meget pænt. Pænere end jeg havde regnet med siger tillidsmanden, der vurderer, at hans kolleger har gode chancer for at finde et nyt job.

I en radius af 60 kilometer fra Klovborg er der seks mejerier, og Arla lover at hjælpe medarbejderne med at finde ny beskæftigelse. 

Tillidsmand Flemming Christiansen fortæller her, om medarbejdernes reaktion: 

 

Produktionschef Ib Nørgård Madsen:

 

Produktionsdirektør i Arla Foods, Søren Jensen, om baggrunden for at samle osteproduktionen: