En person død: Personpåkørsel stopper togtrafikken ved Engesvang

Arriva arbejder nu på at få togpassagerne frem, selvom togene holder stille.

Togene mellem Silkeborg og Bording er lige nu aflyst, efter en personpåkørsel ved Engesvang.

En person har mistet livet, bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi.

- Togdriften er stoppet, men jernbaneoverskæringen er åben igen, fortæller vagtchef Henrik Nielsen, der ikke på nuværende tidspunkt kan sige noget om årsagen til påkørslen.

Erstatningstransport sættes ind

Det er Arriva, der kører på jernbanestrækningen mellem Silkeborg og Bording. Deres presseservice kan lige nu ikke give et svar på, hvornår man igen kan køre på ruten.

Det afhænger af, hvornår myndighederne er færdige med deres undersøgelser på stedet, lyder det.

I stedet arbejder man nu på at få erstatningstransport på plads, der skal få de nu strandede togpassagerer frem, indtil man igen kan køre på strækningen. 


Læs flere artikler fra Ikast-Brande eller i kategorien 112.