El-scooter kørte ned i udgravning

En uheldig kvinde på en el-scooter kørte fredag formiddag ned i en udgravning, hvor et fjernvarmeselskab var ved at udskifte fjernvarmerør.

Arkivfoto. Foto: Jesper Bo Pederen, TV MIDTVEST

En ældre kvinde endte to og en halv meter nede i jorden, da hun fredag formiddag kørte ned i et hul i jorden. Ulykken skete på Ole Bendix Vej i Brande, hvor et fjernvarmeselskab er ved at udskifte nogle fjernvarmerør. 

- Vi fik hurtigt hjulpet hende op af hullet, hvor ambulancefolkene var klar til at tage sig af hende, siger Niels Christensen, der er indsatsleder ved Brand og Redning MidtVest. 

Kvinden er nu kørt til sygehuset, men i følge brandvæsenets indsatsleder slap hun med knubs og en forskrækkelse. 

I følge politiets vagtchef var udgravningen spærret af.