Efterlysning: 60-årig hjerneskadet mand forsvundet

Politiet efterlyser en 60-årig hjerneskadet mand fra Engesvang.

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser Jan Vendelbo Christensen, 60 år, der i dag ca. kl. 1300 har forladt Rehabliteringscenteret, Dybdalsvej 1, 7442 Engesvang. Det vurderes at han er ude af stand til at klare sig selv. 

Jan Vendelbo Christensen beskrives dansk, 170 centimeter høj og almindeligt bygget. Han har gråt kort hår og er iført en lys/hvid jakke, muligvis en gul skjorte, cowboybukser og tennissko.

Oplysninger kan gives til Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.

OPDATERET KLOKKEN 21.30: Kig i udhuse og garager

Klokken 21.30 har Midt- og Vestjyllands Politi endnu ikke fundet den 60-årige. Politiet opfordrer folk til at kigge i udhuse og garager, om han kunne befinde sig der.

- Vi er ude at stemme dørklokker i byen lige nu, fortæller vagtchef Henrik Nielsen.

I øjeblikket har politiet både en helikopter i luften for at finde manden, fire hundepatruljer og yderligere fire på vej.

Private i byen er også ude at lede. Men endnu uden resultat.

- Vi fortsætter indtil videre. Det bliver sværere når det bliver mørkt, men så må vi fortsætte i morgen, siger Henrik Nielsen.