Bilbrand: Spærrede motorvejsspor over en time

Motorvejen ved Ikast var søndag eftermiddag spærret i en retning, da en varevogn brød i brand.

Det så voldsomt ud, da varevognen brændte.
Det så voldsomt ud, da varevognen brændte.
Foto: Micala Vegeberg Sørensen

En varevogn brød af uvisse årsager i brand på motorvejen ved Ikast. Bilen nåede dog at trække ind i nødsporet, inden Falck kom for at slukke den voldsomme brand.

- Branden var voldsommere end en motorbrand, da der angiveligt var træ inde i bilen, fortæller vagtchef vefd Midt- og Vestjyllands Politi, Lars Even.

Branden opstod ved afkørsel 37 i retning mod Herning.

- Indsatslederen anmodede om assistance fra politiet, da der var en kraftig røgudvikling på stedet, fortæller Lars Even.

Også en skiltevogn fra Vejdirektoratet blev tilkaldt.

Trafikken blev dirigeret en anden vej i over en time, mens slukningen foregik.

Video og billeder er taget af Micala Vegeberg Sørensen, som passerede forbi under slukningen.

0:40
Video af bilbranden