Amnesty International kæmper imod dødsstraf: Statens opgave er ikke at gengælde

Dødsstraf har været et omdiskuteret emne, siden tre mænd i Marokko har modtaget netop den dom for drabene på danske Louisa Vesterager Jespersen fra Ikast og norske Maren Ueland.

Mange har givet udtryk på Facebook for, at de er for dødsstraf. På den modsatte side findes Amnesty International, der kæmper imod dødsstraf.

- Der er ikke nogen tvivl om, at når man står som efterladt til nogen – om det er slægtninge eller nær familie – der er slået ihjel på bestialsk vis, som det er tilfældet her, så synes man formentlig ikke, at der er nogen straf, der er lang nok og smertefuld nok til at svare til det tab, man har lidt. Men som en stat er det altså ikke sådan, at opgaven går ud på at gengælde. Man siger ikke øje for øje, tand for tand, så en morder selv skal myrdes. Staten afliver ikke sine borgere som straf, siger Claus Juul, der er juridisk konsulent i Amnesty International.

Men selvom organisationen kæmper imod dødsstraf, så er der stadig flere lande, der har den slags dom.

Det er der ifølge Claus Juul, fordi landene har set et ønske fra borgere om, at straffene skulle være hårde.

- Det kræver, at der er nogle lovgivere, der har kigget ud over samfundet og set, at der er et ønske om at skærpe straffeloven – vi skal kunne skræmme mere, end vi gør i dag. For man skal huske, at den, man har henrettet, er jo ikke pædagogisk set blevet klogere. Skaden er sket, og det er også slut. Det er i virkeligheden – de steder, hvor man genindfører dødsstraf – med henvisning til en folkelig stemme. Men i realiteten er det retssikkerhed og retspleje med maven. Fordi vi ved, at det ikke hjælper, siger han.

Ikke tale om fairness

Mange brugere på TV MIDTVESTs Facebook-side har kommenteret opslag fra sagen omkring drabene i Marokko om, at det giver retfærdighed at gengælde drabene ved at slå drabsmændene ihjel.

Men det affærdiger Claus Juul.

- Jeg synes ikke, at man kan tale om fairness på den måde. Det, man kan tale om, er gengældelse. Så spørgsmålet er, om man vil have en stat, der betragter strafferetten som et gengældelsesinstrument. Det er helt almindeligt. I middelalderen i Danmark var det sådan, at det var øje for øje, tand for tand. Der var straffen af karakter af gengældelse.

Om dommen til de tre drabsdømte i Marokko bliver eksekveret, vides ikke.

Marokko har ikke fuldført dommen siden 1993.