90 år og stadig frisør

I Brande ligger en helt speciel frisør, en der har været i faget i 74 år.

frisor.jpg

Jacob Madsen fyldte i weekenden 90 år. De 74 af dem har han arbejdet som frisør. I dag har han salon i en kælder i Brande, og her kan man stadig få lavet en skildning med præcision.Som barn var Jacob Madsen meget syg af lungebetændelse, og derfor passede en lærerplads som frisør lige til helbredet. Den fik han i 1936.

Madsen har næringsbrev som både barber, frisør og parykmager. Han har prøvet alt fra bebob til bestleshår. Da han fik egen salon i 1942 stod kunderne i kø lørdag formiddag. I dag er de fleste er efterhånden blevet lidt tynde i toppen og de forsvinder også lidt efter lidt.

- Det er mine venner der forsvinder, og det er ubehageligt, siger Jacob Madsen. 

Fortsætter så længe han kan

Selv har han ingen planer om at forsvinde fra faget.  Den 90-årige frisør har foreløbigt været på arbejde omkring 16.000 dage, og har ikke lige planer om at lægge saksen fra sig.

- Så ville jeg kede mig, siger frisøren.

Efter klokken 19.30 kan du se vores indslag med den 90-årige frisør herunder.

 

2:08
Jakob Madsen fra Brande har i 74 år været frisør