Almindeligt at acceptere fængsling, selvom man hævder sin uskyld, forklarer Astrid Søndberg
Der kan være flere grunde til, at man accepterer en fængsling, selvom man mener, man er uskyldig, lyder det.
Det er langt fra usædvanligt, at en 43-årig og en 61-årig tirsdag har fået forlænget deres varetægtsfængsling uden at stå ansigt til ansigt med en dommer.
Det fortæller eksperter til TV MIDTVEST og TV 2 Østjylland.
De to mænd, der er sigtet i en sag om hvidvask af narkopenge gennem minkskind, fortalte ved et grundlovsforhør 2. oktober, at de nægter sig skyldige.
Alligevel har de begge valgt at, de skal blive bag tremmer, mens politiet efterforsker sagen.
- Det er ikke usædvanligt, at man accepterer en fængsling, selvom man nægter sig skyldig.
- Det kan være, at forsvareren og den sigtede har vurderet, at det ikke giver mening med et egentlig retsmøde, da man alligevel vil blive fængslet, forklarer krimi- og retskorrespondent ved TV 2, Astrid Søndberg.
Korrespondenten henviser blandt andet til, at der kan være efterforskningsmæssige skridt, som politiet ikke har nået at tage. Det vil tale for at opretholde en fængsling, forklarer hun.
På det tidspunkt, hvor hvidvasken ifølge anklagemyndigheden skulle have fundet sted, havde den 61-årige en fremtrædende rolle i minkbranchen.
Den hovedmistænkte 43-årige mand er foruden hvidvask sigtet for medvirken til handel med 1,4 ton hash og forsøg på at indsmugle flydende kokain.
Lukket for offentlig adgang
Tirsdagens behandling om fængsling blev afholdt ved et skriftligt retsmøde, oplyser Retten i Aarhus.
Mødet blev derfor holdt uden offentlighedens adgang, selvom offentligheden som udgangspunkt har adgang til retsmøder.
Der er dog ikke noget fordækt i at afholde et skriftligt retsmøde, fastslår Lotte Helms, der forsker i strafferet ved Syddansk Universitet.
- Det er en formalitet, at retsmødet ikke er offentligt. Det handler både om, at der er muligheder for at holde det lukket i retsplejeloven, og at man ønsker at anvende rettens resurser og tid mest hensigtsmæssigt, forklarer hun.
Kan give mening, at acceptere fængsling igen
Mandag blev fire mænd, der sammen med den 43-årige og en 61-årige blev fængslet i begyndelsen af oktober, løsladt.
TV MIDTVEST og TV 2 Østjylland har tirsdag været i kontakt med den specialanklager ved National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) Rasmus Gyldenløve, der har krævet, at den 43-årige og 61-årig fortsat skal sidde bag tremmer.
Han fortæller, at han ikke kan udtale sig om sagen. Derfor er det i skrivende stund uvist, hvorfor det er afgørende for politiets arbejde, at de to er fængslede.
Ved grundlovsforhøret i begyndelsen af oktober lød det dog fra en dommer, at der var risiko for, at den 43-årige ville begå ny kriminalitet, hvis han var på fri fod.
Dommeren vurderede også, at der var en risiko for, at den 61-årige minkmand ville have mulighed for at samstemme forklaring med sagens øvrige sigtede, hvis han var på fri fod.
TV MIDTVEST og TV 2 Østjylland har uden held forsøgt at få en kommentar fra den 43-åriges og 61-åriges forsvarsadvokater.
Tirsdagens fængsling løber frem til 18. november. Hvis NSK fortsat vil kræve de to fængslede, er det ifølge Astrid Søndberg en mulighed, at den 43-årige og 61-årige igen vil acceptere en fortsat fængsling.
Det skyldes ifølge korrespondenten, at det først er muligt at få landsretten til at lave en mundtlig behandle af en sag om varetægtsfængsling, hvis den sigtede har siddet fængslet i tre måneder.
I skrivende stund har de to fængslede kun siddet fængslet i 21 dage.
- Man ser nogle gange, at en forsvarer og deres klient gerne vil have fængslingen behandlet mundtligt ved landsretten, forklarer Astrid Søndberg.
Der er nedlagt navneforbud i sagen og grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.
NSK oplyser, at man for nuværende ikke har yderligere kommentarer til sagen.