Voldsom brand i landejendom ved Holstebro påvirkede togdriften

En brand i en landejendom tæt ved jernbanen udvikler så kraftig røg, at togdriften mellem Holstebro og Struer er indstillet på ubestemt tid.

Røgen fra en brand i lade lidt udenfor Holstebro påvirker togdriften mellem Holstebro og Struer.
Røgen fra en brand i lade lidt udenfor Holstebro påvirker togdriften mellem Holstebro og Struer.
Foto: Øxenholt foto
Opdatering

OPDATERING

Banedanmark oplyser, at togdriften er genoptaget fra klokken 20.35. Ifølge en togleder fik de meldinger om, at der var sket skade på sporet som følge af branden. - En sporvagt har nu tjekket skinnerne, og der er ingen problemer. Vi forventer ingen eftervirkninger, siger han.

    Her til aften var der godt gang i en brand på en landejendom på Nørhedevej mellem Nupark og Maabjerg Bioenergy ved Holstebro.

    Det var en lade tæt på jernbanen, der var ild i, og røgen var så kraftigt, at det havde betydning for togtransporten på strækningen mellem Holstebro og Struer. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

    - Togdriften er indstillet på ubestemt tid. Vi kender ikke tidshorisonten. Det er en ret voldsom brand, fortæller vagtchef Henrik Nielsen.

    Brandvæsenet har nu i et par timer arbejdet på at slukke branden. Der er hverken fare for dyr eller mennesker ved branden, som er opstået af ukendte årsager.

    - Brandfolkene kommer til at arbejde der ude mange timer endnu, men det kommer til at brænde ned til grunden. Der er ingen dyr eller mennesker i fare, siger vagtchefen.

    Han oplyser, at Banedanmark undersøger skinnerne, fordi de har fået meget varme.

    Arriva har indsat busser på strækningen til at transportere passagerne, nu når de ikke kan komme med toget.

    Politiet modtog anmeldelsen om branden kl. 16.26.