Vestjysk designer tildeles verdens største designpris

Den vestjyske tekstildesigner Margrethe Odgaard er blevet tildelt verden største designpris.

Margrethe Odgaard bor i dag i København, men kommer oprindeligt fra Ryde ved Holstebro.
Margrethe Odgaard bor i dag i København, men kommer oprindeligt fra Ryde ved Holstebro.

Tekstildesigner Margrethe Odgaard der kommer fra Ryde ved Holstebro, er blevet tildelt Torsten og Wanja Söderbergs pris. Med prisen følger et pengebeløb på en million kroner. 

- Det er kæmpestort. Det er større end jeg kunne drømme om - ja faktisk er det større, end jeg kunne drømme om, siger Margrethe Odgaard. 

Formålet med prisen er at fremme kunsthåndværk og design i Norden og på samme tid at styrke det kollegiale nordiske samarbejde. Prisen uddeles fra Röhsska museet i Göteborg og uddeles én gang om året. 

- Det er underligt at få en pris som man ikke havde drømt om at få, så det er kommet meget bag på mig, siger Margrethe Odgaard. 

Med prisen følger en soloudstilling til november, og for Margrethe Odgaard er det næsten endnu større end selve prisen. 

- Indenfor branchen er det et meget stort skulderklap, og jeg synes allerede jeg kan allerede mærke, at folk kigger anderledes på mig end tidligere, siger Margrethe Odgaard. 

Pengene skal i følge designeren selv bruges til et bedre værksted eller til at flytte på landet og få noget mere plads. 

Sådan her så den glade designer ud lige inden hun fik prisen: