Vandkraft-sø forbliver sø

Danmarks Sportsfiskerforbund vil have tømt vandkraftsøen i Holstebro for vand. Det vil skabe en flot ådal og gavne faunaen, siger forbundet. Men Holstebro Kommune freder søen.

VANDKRAFTSOEN.jpg

Danmarks Sportsfiskerforbund er ikke i tvivl om, at det vil gavne alle, at tømme vandkraft-søen i Holstebro for vand. Særligt efter en rapport fra Rambøll har påpeget fordelene ved at tømme søen. Det vil nemlig genskabe den oprindelige ådal.

Men formanden for Holstebro Kommunes natur-, miljø- og klimaudvalg, Karsten Filsø (SF), afviser i dag ideen.

»Havde vi haft tre-ifre søer rundt om byen, kunne vi nemmere undvære én, men der er en sø med stor værdi,« siger Karsten Filsø i dag til Dagbladet Holstebro-Struer.

En anden mulighed er også blevet nævnt, nemlig at skabe en kanal i kanten af søen, hvor fiskene kan komme forbi vandkraftsøen. Denne løsning koster dog op mod 50 millioner kroner, hvilket er markant dyrere end at tømme søen for vand.

Hør formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Verner W. Hansen forklare, hvorfor han mener, vandkraftsøen bør tømmes for vand.