Valgkamp som Obama

Socialdemokraterne i Holstebro ændrer strategi. Forud for et kommende folketingsvalg vil de kopiere Barack Obama.

Folketinget.jpg

 

Det kommende folketingsvalg bliver en anden oplevelse for vælgerne i Holstebro end tidligere. Socialdemokraterne har besluttet at droppe den klassiske valgkamp-strategi til fordel for en ny og mere amerikansk.

Det er lykkedes socialdemokraterne i Holstebro at få fat i en af de kampagneledere, der var en del af Barack Obamas valgkamp i 2008.

Dan Holt Jensen er manden, der skal gennemføre den nye strategi i praksis. Han har kampagne-erfaring fra både Tony Blair, Helle Thorning-Schmidt og ikke mindst Barack Obama. Hans strategi går ud på, at Socialdemokraterne i stedet for at overbevise eller presse vælgerne til at stemme, inddrager borgerne i valgkampen.

- De nye kampagnemetoder kommer til at inddrage over tusinde borgere i valgkampen. En så nytænkende strategi er ikke set i den skala i Danmark endnu, siger Dan Holt Jensen.

Med Dan Holt Jensen som kampagneleder er det Socialdemokraternes mål nemt at kunne sikre folktingskandidat Annette Lind en plads på Christiansborg.