TTH tager til Tyrkiet

Team Tvis Holstebro skal møde tyrkisk hold i pokalvindernes turnering.

241109_Team_Tvis_Holstebr001.jpg

Der venter håndboldherrerne fra Team Tvis Holstebro en speciel oplevelse i ottendelsfinalen i turneringen for de europæiske pokalvindere.

Lodtrækningen hos det europæiske håndboldforbund magede det sådan, at Tvis Holstebro skal op mod det tyrkiske hold Izmir.

- Jeg vurderer umiddelbart, at vi har gode muligheder for at komme videre til kvartfinalen, siger TTHs venstre fløj Lars Rasmussen til klubbens hjemmeside.

Han understreger, at vestjyderne ikke ved ret meget om det tyrkiske hold.

- Men hvis vi gør vores arbejde ordentligt, bør det ikke være et problem at gå videre, siger Lars Rasmussen.

Team Tvis Holstebro har hjemmebane i den første kamp, der skal spilles i weekenden 13. til 14. februar.

 Læs også: TTH videre i Europa-cuppen

.