TTH-spiller imponerer Pytlick

Landstræner Jan Pytlick har bemærket Team Tvis Holstebros fornemme sejrsgang mod pokalfinalen. Især én spiller har gjort sig positivt bemærket.

Lrke-Mller.jpg

Jublen var stor efter sejren i pokalsemifinalen over Viborg HK i aftes. Med cifrene 32-28 venter nu pokalfinalen i Silkeborg. Modstanderen bliver enten FC Midtjylland eller Randers HK.

Det er anden gang, at Team Tvis Holstebro er i en pokalfinale. Første gang tabte holdet guldet til netop Viborg HK.

Møller imponerede

Onsdag aften strålede de svenske landsholdsspillere Nathalie Hagman og Jamina Roberts, da holdet hentede den ottende sejr i træk. Men det var en helt anden TTH-spiller, der fangede landstrænerens øje.

- Det var en kamp på meget højt niveau med høj intensitet og meget godt angrebsspil af begge hold. Holstebro dominerede kampen på imponerende vis, siger landstræner Jan Pytlick til Dagbladet Holstebro-Struer.

I spil til EM-plads

Jan Pytlick glæder sig over, at playmaker Lærke Møller er på vej tilbage i topform efter mange sæsoner med skader.

»Det er så fedt at se, at hun er ved at finde sit gamle jeg. Hun er inde i billedet til den sidste plads i EM-truppen,« siger Jan Pytlick.