En 34-årig mand fra Holstebro nægtede at få udleveret en stævning i går aftes. Han blev så ophidset, at han skubbede stævningsmanden i brystet, der faldt bagover. Samtidig kom den 34-årige mand med dødstrusler mod både stævningsmanden og hans familie. Da politiet ankom, blev de også truet på livet. Manden er nu anholdt og bliver afhørt i dag.