Trine Jepsen direktør for Nørre Vosborg

Det bliver den 37-årige talentudvikler og performer, Trine Jepsen, der bliver ny direktør for kulturcentret og herregården Nørre Vosborg. Hun tiltræder 1. juni.

110515 Trine Jepsen.jpg

Herregården Nørre Vosborg har nu fundet sin nye direktør, efter at stillingen har været ledig siden 1. marts. Det bliver den daglige leder af Dansk Talentakademi i Holstebro, Trine Jepsen, der den 1. juni overtager jobbet.

- Dette er en fantastisk udfordring og en naturlig forlængelse af mine fire år som afdelingsleder på Dansk Talentakademi. Alt jeg tidligere har beskæftiget mig med har i et eller andet omfang handlet om at formidle historier og oplevelser inden for det kunstneriske felt, siger Trine Jepsen.

Den nye direktør er et kendt ansigt i Holstebro for hendes medvirken i flere musicals og opsætninger. Nu får hun mindre tid til sceneshows, men Trine Jepsen vil stadig have ansvaret for Musical og Teater linjen hos Dansk Talentakademi sideløbende.

Mere på repertoiret

Med ansættelsen af Trine Jepsen håber Nørre Vosborg at kunne få endnu flere ting at byde på. Om ansættelsen siger Michael Christiansen, der er næstformand i bestyrelsen for Fonden Nørre Vosborg:

- Trine har en kulturel baggrund, som i dag er forankret i det lokale samfund. Hendes samarbejde med unge mennesker, egnens musikliv og andre institutioner skaber et større kulturelt spektrum for Nørre Vosborg.

Nørre Vosborg har været uden direktør, siden Helle Skaarup 1. marts i år forlod stillingen efter 10 år for at blive forstander på Løgumkloster Refugium