Tre skoler lukker

Holstebro Kommune besluttede i går aftes at lukke Ryde Skole, Ejsing Skole og Nørrelandsskolen i Holstebro.

Skolemassakre2.jpg

Ved byrådsmødet i går aftes vedtog Holstebro Komunne en ny skolestruktur, der betyder at 3 af kommunens skoler lukker næste skoleår.

To på landet, en i byen

Eleverne på Ryde og Ejsing Skole får lidt længere på cyklen næste skoleår. De to skoler skal lukke, og eleverne bliver flyttet til skolen i Vinderup. Samtidigt lukker Nørrelandsskolen i Holstebro, her skal eleverne fremover gå på Sønderlandsskolen. Sønderlandsskolen har til gengæld fået penge til en omfattende renovering og udvidelse, så der er plads til de nye elever.

Mindre besparelser

De tre lukninger er færre end Holstebro Kommune havde lagt op til. I maj foreslog kommunen at fjerne ti af kommunens skoler, for at frigøre penge til bedre efteruddannelse til lærerne, flere timer til eleverne og opgraderet IT-udstyr i undervisningen.

Nu bliver besparelserne ikke så store, også fordi kommunen skal give tilskud til to nye friskoler, der opstår i Ejsing og Ryde.