Traktordemonstration til randzone-retssag

Bæredygtigt Landbrug planlægger en traktordemonstration onsdag d. 15. april, når randzone-retssagen mod landmand Povl Bojer skal for retten I Holstebro.

PovlBojer_0.jpg

Lokale landmænd skal være med til at bakke Povl Bojer op, når han onsdag d. 15. april skal for retten, efter han nægtede at udlægge randzoner. Det er Bæredygtigt Landbrug, der arrangerer demonstrationen, for at skabe opmærksomhed om retssagen.

- Vi skal vise, at vi er utilfredse med den måde, vi bliver behandlet på. Det er staten og ikke os, der begår ulovligheder, når det kommer til randzonerne. Det er ikke os, der skal bevise, at vi er uskyldige, det er dem, der skal bevise, at vi er skyldige, siger initiativtageren Lars Larsen til Bæredygtigt Landbrug.

Povl Bojer har siden 2013 været sigtet og senere tiltalt for ikke at efterleve loven om randzoner.