Tog kolliderede med bil

Et Arriva-tog kolliderede lørdag eftermiddag med en bil ved en ubevogtet overskæring i Vinderup.

060609_Togulykke.jpg

Overskæringen var ved en privat vej ned til en ejendom, fortæller politiet. Normalt er den lukket af bomme, men fordi familien i huset havde gæster, var bommene oppe. Da en mand i eftermiddag kom kørende fik han ikke set sig godt nok for, og kørte ud lige foran toget.

Kun lettere til skade

Mens bilen blev totalskadet, slap føreren mere heldigt, han er kun lettere kvæstet efter ulykken. Han blev dog kørt til sygehuset for at blive kontrolleret for indre kvæstelser.

Sporet åbent igenRedningsmandskab brugte et par timer på at rydde op efter ulykken, men nu er sporet åbent for trafik igen.

Se også:

Toguheld i Kibæk (13-05-2009)Bomme kunne have reddet mejetærskerfører  (10-02-2009)