Tidligere borgmester Kaj K. er død

Holstebros tidligere borgmester Kaj K. Nielsen er død.

170709KajK.jpg

Kaj Kristian Nielsen sov i går stille ind efter kort tids sygdom. Han døde i en alder af 85 år. Han var borgmester i Holstebro i 18 år fra 1964 til 1982. Han er mest kendt for - under en rejse til Italien - at købe den berømte Kvinde på Kærre, som blev startskuddet for Holstebros satsning på kultur i gadebilledet. Men fordi Kaj K. var nervøs for vælgernes reaktion over at bruge hele 210.000 kroner på kunst, gemte han skulpturen, indtil et kommunalvalg var overstået et par måneder senere.

Kulturborgmesteren

Kaj K. Nielsen blev også kaldt Holstebros "kulturborgmester." Han var den første, der begyndte at brande byen med kultur. Det var ham, der trods mange borgerprotester satsede mange af kommunes penge for at få Odin Teatret til byen for at få Holstebro på landkortet.

Se herunder TV/MIDT-VEST indslag fra 9. marts 2006, hvor Kaj K. Nielsen medvirker i forbindelse med "Maren o æ wouns" 40 års fødselsdag.

1:43