Thomas får sine elever til at elske naturfag

Den 40-årige gymnasielærer har nu fået en pris for sin undervisning.

Thomas Lynghøj Kristensen underviser elever i naturfag.
Thomas Lynghøj Kristensen underviser elever i naturfag.
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Kvantefysik, kernekraft og kosmologi.

De ord kan måske få de fleste gymnasielever til at falde i søvn. Men underviser Thomas Lynghøj Kristensen på Holstebro Tekniske Gymnasium ved, hvordan han fanger elevernes opmærksomhed.

- Jeg brænder for fagene fysik og matematik, og så kan jeg også godt lide samspillet med de unge mennesker, forklarer han.

Da TV MIDTVEST interviewer ham har han fuld gang i den ugentlige robotklub, hvor studerende frivilligt dukker op til undervisning.

Den 40-årige underviser gør det så godt, at han netop har modtaget en pris fra Novo Nordisk Fonden. Med prisen følger 250.000 kroner, hvor de 50.000 er til læren selv, mens de 200.000 går til gymnasiets udvikling af det naturfaglige område.

2:17
Hør hvad eleverne har at sigr og lær mere om Thomas' undervisning lige her.

Vil gerne inspirere

Thomas Lynghøj Kristensen har undervist i 13 år, og målet har altid været det samme.

- Hvis jeg kan anspore nogen til at få en naturvidenskabelig eller teknologisk interesse og gå videre den vej, så ville jeg være rigtig glad, fortæller han.

Den prisvindende gymnasielærer har ikke de store planer for fremtiden, udover han vil fortsætte med det, som han er god til. Nemlig at undervise.