Sygeplejersken Sofie springer ud som blomsterbonde: - Der skal nok være noget, der lykkes
Hun har altid været glad for naturen, så nu skulle der sket noget nyt for sygeplejersken.
Vi møder Sofie Toelberg på en farverig mark lidt lidt uden for Vinderup. Her i skærehaven er hun i fuld gang med at plukke blomster til en buket.
- Det er enormt tilfredsstillende. Herude er jeg nok i det, man kalder for zen, vurderer hun.
Sofie har netop taget hul på et helt nyt kapitel i sit liv. Hun er startet som blomsterbonde, og den store drøm er at dyrke bæredygtige snitblomster.
- Jeg elsker at se, hvor fint det er blevet og hvor mange ting, der er lykkedes for mig. Det her syn er fantastisk, siger hun, mens hun spejder ud over sit blomsterhav.
Det spreder sig over en 250 m2 stor skærehave med permanente bede, men egentlig havde hun ikke forstand på blomster, da hun blev fanget af interessen.
- Jeg har bare prøvet mig frem, fortæller Sofie Toelberg.
Stort sporskifte
Hun er uddannet sygeplejerske og har arbejdet i sundhedsvæsnet i syv år, men noget trak i en anden retning.
- Jeg trængte lige så stille til at komme noget mere ud, og jeg har altid været glad for naturen, og så har jeg været glad for at dyrke køkkenhave.
Køkkenhaven var det første, Sofie købte, da hun blev færdiguddannet.
- Så med årene tror jeg bare, den her lyst til at gå ude den er bare vokset. Så måtte jeg jo prøve det her af til sidst.
I 2021 tog hun så springet og blev blomsterbonde.
Men hvad ved en sygeplejerske om blomster?
- Til at starte med ikke ret meget, erkender Sofie Toelberg.
En helt anden skala
Den nyslåede bonde føler dog, at hun det første år er vokset betragteligt med opgaven.
- Mit mantra i år har været, at nu skal jeg bare gøre noget, fordi der har været så meget, som jeg ikke har vidst noget om, fordi det lige pludselig blev en helt anden skala, end jeg har været vant til.
For Sofie Toelberg var det bare vigtigt at komme i gang og gøre et eller andet.
- Fordi der skal nok være noget, der lykkes, og der er selvfølgelig også meget, der ikke lykkes, men så er jeg bare blevet det klogere, påpeger hun.
Der er allerede kommet det ud af det, at hun føler sig godt rustet til næste sæson.
- Det, jeg tager med mig fra første sæson, er, at jeg ikke skal være så nervøs for, om blomsterne egentlig kan gro. Det kommer helt af sig selv, hvis man sørger for at vande og gøde og bare give det hele lidt opmærksomhed, så kommer man rigtig langt.
- Selvom det er en stor sandkasse, jeg gror mine blomster i, så kan man også det, siger hun med henvisning til den sandjord, hun bor på ved Vinderup.
Bæredygtighed er vigtigt
Produktionen foregår med omtanke.
Markerne er permanente bede, der dyrkes uden at grave i dem.
- Det er for ikke at forstyrre det mikroliv, der er nede i jorden, forklarer Sofie Toelberg.
Og så bruger hun ukrudtsdug for at holde på fugten.
- Det giver samtidig noget varme til bedene. I det tidlige forår bliver jorden hurtigere varm, så jeg kan plante ud.
Det begrænser selvfølgelige også ukrudtet.
- Men jeg er ikke fanatisk. Der må godt være lidt, mener blomsterbonden.
Og så kræver det en god fysik, når man har valgt ikke at bruge store maskiner. Alt foregår med håndkraft, og så bruger Sofie Toelberg ingen gift eller kunstgødning.
- Jeg er ikke certificeret økologisk, men jeg dyrker ud fra økologiske principper, og så har jeg fokus på at gøre det så bæredygtigt som muligt.
Bare en bonus
Sofie Toelberg er ikke i tvivl om, hvad der driver hende ud i naturen.
- Jeg vil egentlig bare gerne se det gro. Om det så er en tomatplante, eller om det er en solsikke, så bliver jeg lige fascineret.
Derudover så sænker der sig en mental ro over blomsterelskeren, når hun bevæger sig rundt på marken.
- Jeg er meget fokuseret på det, jeg laver, og jeg bliver samtidigt enormt inspireret, når jeg går og kigger på blomsterne. Det er velvære for mig.
- Det, at jeg så kan høste blomster og være kreativ med blomsterne efterfølgende, er bare en bonus, slutter Sofie Toelberg.