Svømmehal genåbner i Ulfborg

Holstebro Kommune har købt Vestjysk Fritidscenter i Ulfborg, som gik konkurs. Økonomiudvalget har afsat penge til drift af svømmehallen.

Holstebro Kommune Skilt.jpg

Holstebro kommune har pr. 1. oktober købt Vestjysk Fritidscenter i Ulfborg, som blev erklæret konkurs midt i august. Prisen lyder på 2,5 millioner kroner.

En del af centret rummer svømmehallen, som har været lukket siden konkursen. Nu tyder det på, at bassinerne snart igen bliver åbnet for svømmere. Det kræver penge fra Holstebro Kommune, og dem er politikerne tilsyneladende villige til at levere, fremgår det fra et mødereferat fra økonomiudvalgets seneste møde.