Stuehus brænder ned sydvest for Holstebro

Ingen er kommet noget til, men huset står formentlig ikke til at redde.

Det var dette stuehus på Høgsbjergvej, der brændte ned.
Det var dette stuehus på Høgsbjergvej, der brændte ned.
Foto: Allan Ødegaard, TV MIDTVEST

Politi og brandfolk er nytårsaften rykket ud til en brand på Høgsbjergvej i Idom sydvest for Holstebro.

- Meldingen er, at stuehuset brænder ned, forklarer vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV MIDTVEST.

Familien, der bor i huset, var ikke hjemme, så heldigvis er ingen kommet noget til i forbindelse med branden. Hvad der antændte den, er endnu uvist.

- Vi er ved at undersøge brandstedet og finde ud af, om det er el, fyrværkeri, stearinlys eller andet, der er årsag, afslutter vagtchefen.

Af samme årsag forventer Lars Even først, at politiet frigiver huset, når det igen bliver hverdag. Med andre ord kan familien eller andre ikke komme ind i det, der er tilbage efter branden, indtil da.