Storebror søger kæreste til lillesøster

Storebror efterlyste en kæreste til sin lillesøster. Nu vælter hun sig i tilbud.

sosterdate
Foto: Allan Ødegaard

Vi kender det godt - sociale medier der flyder over med efterlysninger af hunde, katte, køkkengrej, babyudstyr, og nu også kærester.

I sidste uge efterlyste Ronny Hviid fra Holstebro en kæreste - ikke til sig selv, men til sin søster. Og aldrig har søsteren fået så meget opmærksomhed, på så kort tid.

- Det har jeg aldrig prøvet før, fortæller lillesøster, Helle Simone Hviid fra Holstebro.

Familien Hviid fejrede fødselsdag på Nørre Vosborg. Og så var det storebror loggede på facebook og skrev:

Og der er åbenbart mange, der godt kan se sig hånd i hånd med sådan en 28-årige fiskerdatter fra Thyborøn.

- Der er både nogen fra Norge, Nordsjælland og alle mulige andre steder, der har skrevet, siger Ronny Hviid.

Men det er ikke kun på de sociale medier de har fået øje på Helle Simone Hviid.

- Alle ved det. Jeg var nede at handle i byen i går og der var også nogle der henvendte sig, griner Helle Simone Hviid.

Helle er i dag fysioterapeut og bor i Holstebro. Og med lidt hjælp fra storebror - så er der måske også snart basis for lidt god gammeldags kærlighed.

- Nu har jeg gjort mit, så er det jo bare op til Helle at få… skudt den ind, som man siger, fortæller en storsmilende storebror, Ronny Hviid.

Tendens på Facebook

Det kreative opslag er dog ikke det første af sin slags. For et par uger siden var det en søster fra Randers som efterlyste en kæreste til sin bror: 

Helle Simone Hviid lover hun vil læse alle henvendelser seriøst igennem.

1:59