Storebæltsbroen rives ned

Rundetårn, Storebæltsbroen og en vindmølle fra Brande er nogle af de rafte-bygningsværker, der har prydet Spejdernes Lejr. Men nu er det slut, i dag var store nedrivningsdag på lejrpladsen.

spejderstorebaeltned.jpg

Storebæltsbroen blev i dag lukket for al trafik. Broen har været en publikumsmagnet under lejren, men nu er det slut.

- Det tog 30 mennesker tre dage at bygge den, og nu er den pillet ned på nærmest en halv dag, siger Solveig Herthoni Hansen fra Slagelse.

Også den store vindmølle der har rejst sig fra Ikast-Brandes kvarter blev pillet ned lørdag. Og det var et stort arbejde, men sådan er det, når man er spejder.

- Egentlig kunne vi bare have savet den af ved jorden. Men det er nogle der gerne vil genbruge materialerne, siger Benjamin Lind fra Ejstrupholm

Efter en uge med højt humør, var stemningen i dag en smule vemodig. Og næsten symbolsk var det efter en uge med høj solskin, i dag mørkt og gråt.