Stor narkofangst i Vemb

Politiets flexpatrulje beslaglagde torsdag aften både amfetamin, hash og kokain i en ejendom i Vemb. En person er anholdt.

100310_Amfetamin001.jpg

En mand på 39 år blev fredag formiddag fremstillet i et lukket grundlovsforhør i retten i Holstebro. Han blev anholdt af politiets flexpatrulje i Vemb torsdag aften omkring klokken 22. På den 39-åriges bopæl fandt politiet 146,1 gram amfetamin, 7,9 gram hash og 3,8 gram kokain. Det er så store mængder, at politiet ikke mener, at det kan være til eget forbrug. Til formiddagens grundlovsforhør blev den 39-årig mand, der er tidligere kendt af politiet, varetægtsfængslet i fire uger.

Ved ransagningen var der yderligere to personer til steder. En havde fire gram amfetamin på sig, mens den anden havde en ulovlig foldekniv. Han er nu sigtet for overtrædelse af våbenloven.