Stjæler 2,6 ton alu-fælge

Meget ihærdige tyve stjæler 2640 kilo alufælge fra genvindingsvirksomhed.

www.jpg

Men skal være parat til at yde et stykke arbejde, hvis man med håndkraft skal løfte 2,6 tons alu-fælge over et 2 meter hegn for at stjæle dem. Det er ikke desto mindre, hvad tyve har gjort i løbet af natten til torsdag.

 - Man må sige, at de har været ihærdige, siger Allan Riis fra lokalpolitiet i Holstebro, der ikke har nogen gode spor at gå efter i sagen. 

Politiet i Holstebro har fik anmeldelsen sidst på eftermiddagen torsdag, hvor tyveriet var blevet opdaget. De mange alu-fælge stod i en indhegnet container på Energivej i Holstebro. Det er genvindingsvirksomheden HJ Hansen, der ejer alu-fælgene. Virksomheden finder genanvendelse for metal.

I hvilken stand fælgene var i, melder politiet ikke noget om. Men alene på værdien af vægten vurderer HJ Hansen, at der i containerne var for 30.000kr aluminium.