Stigning i ansøgninger til læreruddannelsen

Efter nogle år med stilstand er kurven knækket, og VIA Læreruddannelsen i Nr. Nissum og Skive oplever igen fremgang.

250110LaererUdd001.jpg

Efter nogle år med stilstand i ansøgertallene er VIA Læreruddannelsen i Nr. Nissum højdespringer i år. Antallet af studerende som søger ind på uddannelse efter sommerferien er 68 mod 51 sidste år, hvilket svarer til en stigning på 33 %. 

Bemærk at Nørre Nissum optager ansøgere til lærerudddannelsen to gange om året. 
Bemærk at Nørre Nissum optager ansøgere til lærerudddannelsen to gange om året. 

- Vi er overordentligt tilfredse. Ikke mindst på baggrund af, at vi for blot en måneds tid siden startede et nyt ’vinterhold’ – med rekordmange deltagere”, siger uddannelsesleder Svend Aage Povlsgaard, der gerne byder på forklaringer på det fine resultat:

- At der er ved at være lærermangel, spiller helt sikkert ind. Men jeg er også sikker på, at det er rygtedes, at vores nuværende studerende er meget tilfredse med studiemiljøet og den høje faglige kvalitet i undervisningen.  Og endelig har det også betydning, at vi på vores netbaserede uddannelse tilbyder meget fleksible forhold at studere under, forklarer uddannelseslederen.

Dermed er kurven knækket, så det igen er populært at uddanne sig til lærer - blandt andet i kølvandet på den nye læreruddannelse med skærpede adgangskrav og optagelsessamtaler.

VIAs fire læreruddannelser i Aarhus, Silkeborg, Skive og Nørre Nissum oplever alle en fremgang i søgningen - samlet set på 8,1 procent.

VIA University College har i år i alt modtaget 14.835 kvote 2-ansøgninger. Det er 419 flere end i fjor.

De endelige ansøgningstal kendes først, når kvote 1-ansøgningerne er afleveret senest 5. juli.

 

 

2:27
Se interviewet med VIAs chef for læreruddannelsen, Elsebeth Jensen