Smågrise døde efter brand i stald

Op mod 40 smågrise måtte i aftes aflives, efter der udbrød brand i en svinestald.

Falck brandbil.jpg

En varmelampe som skulle sørge for, at smågrisene ikke frøs i kulden i aftes var formentlig årsagen til en brand på en ejendom i Trandum nær Vinderup.

Der var ialt 500 grise i stalden, da ilden brød ud kort efter klokken halv otte. Den startede i en af båsene med smågrise, og mellem fem og ti grise døde ved branden.  Trods en hurtig indsats fra brandvæsenet blev op mod 40 andre smågrise så alvorligt forbrændte, at de efterfølgende måtte aflives. Det fortæller politiet.