Skib sunket ved Thorsminde

To skibe stødte i dag sammen i tågen.

thorsmindebaade.jpg

 

Tågen har hele dagen ligget tungt over landsdelen. Det fik konsekvenser i eftermiddags, omkring klokken 16, hvor to skibe, en sandpumper og en sandgraver, sejlede sammen.

Sunket skib

Ulykken skete omkring 500 meter udenfor havnen i Thorsminde, hvor det ene skib var på vej ud af havnen, mens det andet var på vej ind. De to skibe, "Tønne" og "Helle Saj" opdagede ikke hinanden, før det var for sent. Skibet ved navn Helle Saj er sunket til bunds.

Redning

Besætningen på skibet bestod af to personer. Begge blev reddet over på den anden båd og er ikke kommet til skade.Det tyder ikke på, at ulykken kommer til at give miljøproblemer, da skibet der er sunket kun havde diesel om bord til eget forbrug.