Skat jagter luksus-biler

Mange udlændinge glemmer at få deres biler indregistreret i Danmark - og det er en dyr forglemmelse.

100510estbiler001.jpg

Skat har i år ekstra fokus på udenlanske biler.

Mange udlændinge, der bor og arbejder i Danmark, kører nemlig rundt i biler med udenlandske nummerplader - og snyder dermed den danske stat for mange millioner kroner i afgifter.

Skat har på et år beslaglagt 32 biler med udenlanske nummerplader - 20 af dem står i en garage i Holstebro. Det er biler af mærker som Audi, BMW og Ford Mustang.

Når politi og Skat stopper en bil på udenlandske nummerplader, kræver de, at ejeren betaler den manglende registreringsafgift med det samme - og hvis vedkommende ikke kan betale, bliver bilen beslaglagt.

Udlændingene bliver ofte bedt om betale afgifter på omkring 200.000 kroner - dertil kommer en bøde på samme beløb.

For at undgå problemet har Skat nu allieret sig med den ukrainske ambassade, der udleverer papirer om de danske afgiftsregler til deres landsmænd.