Se billederne: Stråtækt gård total udbrændt

Siden lørdag aften ved 23-tiden har brandfolk kæmpet med at slukke en brand i en ejendom ved Tvis, men huset står ikke til at redde.

0:23
Ejendommen er helt ubebolig efter branden. 
Foto: Frederik Helms, TV MIDTVEST

22 brandfolk fra Nordvestjyllands Brandvæsen i Holstebro og Beredskabsstyrelsen fra Haderslev og Herning har hele natten og hele søndag kæmpet med en brand på Uglkærvej ved Tvis. Det var en brand i en parkeret bil og en ejendom med stråtag.

- Det var en voldsom brand, og stråtag er rigtig svært at efterslukke, og da der er meget tilbage af taget, er vi bange for at få det ned i hovedet, og kan derfor ikke gå ind i bygningen, forklarer Thomas Jakobsen, der er holdleder for Nordvestjyllands Brandvæsen i Holstebro.

På grund af risikoen for at taget skulle falde ned, har brandfolkene fået assistance fra en kranvogn, der skulle bruges til at få tagkonstruktionen ned.

Branden startede i en varebil, der var parkeret i gårdspladsen.
Branden startede i en varebil, der var parkeret i gårdspladsen.
Foto: Frederik Helms, TV MIDTVEST

En mand er anholdt

Det var en nabo, der anmeldte branden klokken 23.15. Der var ikke nogen hjemme på adressen, da branden brød ud, og der er da heller ikke kommet nogle personer til skade ved branden. Men huset et total udbrændt og ubeboeligt.

Politiet anholdte i forbindelse med branden en ung mand fra Holstebro. Han var på stedet, da politiet og brandvæsenet kom frem, og han kunne ikke umiddelbart komme med en forklaring på, hvorfor han var på stedet. Søndag formiddag var politiet stadig i gang med afhøring af manden, og de overvejer om manden skal fremstilles i et grundlovsforhør senere i dag.

- Han har udvist mistænkelig adfærd, og vi arbejder lige nu på at finde ud af, om han har andel i branden, siger vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi Henrik Nielsen.

Thomas Jakobsen fra brandvæsenet forventer, at de først vil være helt færdig med slukningsarbejdet sidst i eftermiddag.

Der er ikke meget tilbage af taget på ejendommen på Uglkærvej.
Der er ikke meget tilbage af taget på ejendommen på Uglkærvej.
Foto: Frederik Helms, TV MIDTVEST
Ejendommen er ubebolig efter branden. 
Ejendommen er ubebolig efter branden. 
Foto: Frederik Helms, TV MIDTVEST
22 brandfolk har kæmpet med branden hele natten og hele søndag.
22 brandfolk har kæmpet med branden hele natten og hele søndag.
Foto: Frederik Helms, TV MIDTVEST
Ejendommen er ubebolig efter branden.
Ejendommen er ubebolig efter branden.
Foto: Frederik Helms, TV MIDTVEST