Sarah og Mathias er enige: Hospitalsenheden Vest er et godt sted at føde

Endnu et tilfreds nybagt forældrepar kan snart forlade fødeafdelingen i Herning.

nybagte_foraeldre.jpg
Foto: Kasper Riis Kristensen, TV MIDTVEST

Onsdag aften kom Sarah og Mathias Nielsens første barn til verden. Parret fra Silkeborg fik en lille dreng, der har fået navnet Aslan, og de unge forældre er helt enige med mange andre nybagte forældre - fødeafdelingerne i Hospitalsenheden Vest er et rigtig godt sted at føde. 

- Jeg synes virkelig, at der har været god behandling. Man bliver taget imod, fulgt op og behandlet rigtig godt, siger Sarah Nielsen. 

Også den nybagte far har roser til personalet på fødegangen i Herning, da parret blev modtaget på hospitalet i Herning, inden Aslan kom til verden. 

 - Vi kommer jo meget nervøse og ved ikke rigtigt, hvad der skal ske, så er det rart, at der er nogen til at tage hånd om en. Selvom der har været to skift, så har de egentligt bare hoppet ind og taget over, og så har det været fuldstændig lige så godt, siger Mathias Nielsen. 

Lille Aslan kom til verden onsdag aften. 
Lille Aslan kom til verden onsdag aften. 
Foto: Kasper Riis Kristensen, TV MIDTVEST

Arbejder på at forbedre hele tiden 

I en ny undersøgelse får fødeafdelingen i Hospitalsenhed Vest førstepladsen, når det kommer til tilfredshed blandt de fødende. Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

- Noget af det, vi har arbejdet meget med er vores forbedringskultur. Hver gang der er et eller andet, som vi tænker, vi kunne gøre bedre, så kigger vi på det og vender det i dialog med vores familier, siger Ann Fogsgaard, der er 
chefjordemoder på Regionshospitalet i Herning. 

- Det er jo fantastisk dejligt. Det der med at få vores familiers anerkendelse, for det vi g

år og gør, det viser os, at vi er på rette vej, lyder det fra chefjordemoderen. 

Fødeafdelingen i Herning blev sidste år kåret som Danmarks bedste fødested for fjerde år i træk. 

1:53
Fødeafdelingen i Hospitalsenheden Vest indtager førstepladsen, når det gælder tilfredshed blandt de fødende.
Foto: TV MIDTVEST, arkiv.