Razzia mod hurtige knallerter

Razzia gav pote for politiet, der fangede adskillige med ulovlige knallerter.

140520_Razzia.jpg

Midt- og Vestjyllands Politi holdt tirsdag razzia mod knallertforseelser i Holstebro. Én af dem, der blev snuppet, er Ali Mustapha. Hans knallert kørte 69 km/t på politiet rullebånd. Og lovligt må den kun køre 30 km/t.

- Jeg kan godt lide fart, jeg elsker at køre hurtigt, siger han.

Den fart koster ham nu dyrt. 1.500 kroner kostede det ham at køre på den ulovlige knallert.

- Når en knallert kan køre 80 eller 100, er det ikke altid, at bremser og hjul passer til den hastighed, og så kan det være svært at manøvrere og bremse i trafikken, fortæller Allan Riis, der er politikommissær ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Hver femte, politiet stoppede på tirsdagens razzia, havde en ulovlig knallert.

1:55
Over hele landet laver politiet i denne uge knallert-razziaer, for at få de ulovlige 'tunede' køretøjer væk fra gaden.