Profil forlænger med Team Tvis

Landsholdsspiller Ann Grete Nørgaard har valgt at forlænge med Team Tvis Holstebro.

Ann_Grete Noergaard.jpg

Det bliver til endnu to sæsoner i Holstebro for landsholdsvenstrefløjen Ann Grete Nørgaard, som netop har valgt at forlænge med klubben. Det skriver TTH i en pressemeddelelse.

Let valg

Hovedpersonen selv siger, at det ikke har været noget svært valg.

- Jeg er glad for at være i klubben, både socialt og sportsligt, og jeg vil gerne være med til at fortsætte den positive udvikling, holdet er inde i. Vi får for hver sæson lagt nye lag på og bliver endnu bedre, siger Ann Grete Nørgaard, der er noteret for 113 scoringer i Dame Håndbold Ligaen.

Tilfreds træner

Også cheftræner Niels Agesen er glad for at han fortsat har fløjen på holdet:

- AG er en fremragende fløj, der endda kan blive endnu bedre, og også er vigtig uden for banen. Der er tale om en kulturbærer, vi meget, meget gerne vil beholde, og jeg har ikke været i tvivl om, at vi ville lave en ny aftale med hende. Det handlede sådan set bare om at få sat os sammen omkring mødebordet, siger Niels Agesen.