Populære TV MIDTVEST-tvillinger: 883.000 seere tog med Anders og Torben til Thailand

883.000 så med, da TV MIDTVEST og TV 2's Tvillinger fra Holstebro igen kørte over skærmen.

Sådan så tvillingernes tænder ud før de rejste til Thailand - og tog 883.000 seere med på rejsen.
Sådan så tvillingernes tænder ud før de rejste til Thailand - og tog 883.000 seere med på rejsen.
Foto: Arkiv

De er kendt i hele landet som ”Tvillingerne fra Holstebro”. I flere år har TV MIDTVEST fulgt de to brødre, Anders og Torben – de seneste år i samarbejde med TV 2.

I uge 5 tonede de to tvillinger så endnu engang frem på danskernes skærme.Her kunne seerne igen følge med Anders og Torben til Thailand. Denne gang for at få lavet deres tænder. Og programmet ”Tvillingerne og de nye tænder” blev en seersucces af de helt store.

Et af de mest sete programmer

Ifølge den seneste seermåling fra Gallup blev udsendelsen nemlig set af 883.000 mandag aften.

Dermed strøg programmet ind på en flot tredjeplads over de mest populære udsendelser i Danmark i årest femte uge – kun overgået af Badehotellet og X Factor, der også bliver sendt på TV 2.

Du kan se meget mere til tvillingerne fra Holstebro på TV MIDTVEST’s Play App.

0:35