Politijagt efter Verhagen: Leder hos købmand og i villakvarterer i Holstebro

Lige nu leder adskillige betjente efter Bernio Verhagen, der er stukket af fra politiet, da han i dag var i retten

Flere patruljer leder lige nu efter Verhagen i Holstebro.
Flere patruljer leder lige nu efter Verhagen i Holstebro.
Foto: Anders Davidsen / TV MIDTVEST

Den hollandske fodboldspiller Bernio Verhagen, der tidligere har været tilknyttet Viborg FF, er stadig på fri fod efter han klokken 13.45 stak af fra politiet efter hans varetægtsfængsling var blevet forlænget i retten.

Lige nu er både hundepatrulje og flere politibiler sat ind i jagten. Eftersøgningen koncentrerer sig om den nordlige del af Holstebro, hvor politibilerne triller rundt i villakvarterer og undersøger baggårde.

- De har også været inde og spørge efter ham hos købmanden Nærkøb på Struervej, fortæller TV MIDTVESTs rapporter på stedet Sebastian Andreasen.

Politiet vil ikke udtale sig om eftersøgningen, men mindst tre politipatruljer leder lige nu efter ham.

Politiet vil stadig gerne høre fra vidner, der har set den undvegne fange. De kan kontaktes på 114.