Politiet på charmeoffensiv: Ny linje til HF-studerende

Et nyt samarbejde mellem Midt- og Vestjyllands Politi og flere uddannelsesinstitutioner skal få flere HF-studerende til at vælge en ny politilinje.

400 HF-studerende fra Holstebro, Herning, Tarm Nr. Nissum og Struer skal blive klogere på politiet som karrierevej.

quoteVi mærker, at der er brug for nye folk, så vi er nødt til at gøre en ekstra indsats og være til stede, når de unge mennesker skal vælge

Mikkel Bertelsen, uddannelsesleder, Midt- og Vestjyllands Politi

Det sker på en jobmesse på VIA i Holstebro, hvor de studerende bliver præsenteret for forskellige erhvervsrettede linjer på HF-uddannelsen.

Efter jobmessen skal de studerende vælge sig ind på en retning, som vil forme resten af deres uddannelse. En af retningerne er politilinjen.

- Vi har et stort behov for at være synlige, når de unge mennesker skal til at vælge uddannelse, fortæller Mikkel Bertelsen, der er uddannelsesleder ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Hvis man som studerende for eksempel vælger politilinjen, vil undervisningen tage udgangspunkt i politi-øvelser.

- Jeg synes, at vi får rigtig meget ud af det. Vi får talt med folk og bekræftet nogle studerende i, hvorfor de lige skal vælge af blive politimænd- og kvinder, siger Mikkel Bertelsen.

De HF-studerende havde mange spørgsmål til karrieremessen i Holstebro.
De HF-studerende havde mange spørgsmål til karrieremessen i Holstebro.
Foto: Ragnhild Aleksandra Dam, TV MIDTVEST

Mangler betjente

Der er i et stort behov for flere nyuddannede politibetjente i Danmark. Derfor har Politiskolen øget sit optag de seneste år.

- Vi mærker, at der er brug for nye folk, så vi er nødt til at gøre en ekstra indsats og være til stede, når de unge mennesker skal vælge.

Politiet har tiltro til, at tilstedeværelsen til et arrangement som messen i dag hjælper på optagetallet.

- Vi har nok fået et par stykker, men vi vil gerne have flere, siger Mikkel Bertelsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

De nye og mere erhvervsrettede linjer er oprettet i et samarbejde mellem Midt- og Vestjyllands Politi, VIA University College og Erhvervsakademi Midt/Vest i forbindelse med den seneste HF-reform.

Du kan læse mere HF-Force i Holstebro her. Linjen retter sig mod studerende, der gerne vil i militæret, beredskabet eller politiet. Linjerne findes rundt i hele landsdelen. 

Fra i dag er der et nyt tiltag i Midt- og Vestjyllands Politi, hvor ansatte i politiet kan guide dig, hvor du har brug for hjælp. Se mere om det her: 

Der sidder borgerrådgivere klar til at vejlede dig, hvis du har brug for råd fra politiet.

Læs flere artikler fra Holstebro eller i kategorien Uddannelse.