Politiet havde heldet med sig

Tog tyve på fersk gerning to gange.

Politi.dk logo 2_type1.jpg

Vakse borgere var skyld i at politiet i Holstebro kunne fange tyve på fersk gerning.

Første gang var i weekenden, hvor en vågen nabo på Læhartsvej bemærkede, at en tyv var på spil i et af husene. Politiet sendte hundepatruljen ud og kunne hurtigt opsnuse en 21-årig mand tæt på gerningsstedet.De tyvekoster manden havde nået at få med sig og senere smidt fra sig blev også fundet og leveret tilbage.

Anden gang politiet havde heldet med sig var ved midnatstid i nat. Her var det endnu engang en vaks borger, der informerede politiet om en mand og en kvinde, som var i gang med at læsse fliser på en ladvogn på Jens Hvidbjergsvej. Problemet var bare, at det ikke var deres fliser, men tilhørte det autocenter, hvor de tog dem fra. Parret blev senere løsladt og sigtet for tyveri.