Politiet efterlyser 49-årig

Forlod sit hjem i Staby i nedtrykt sindstilstand.

HolstebroNaerSkilt.jpg

Lokalpolitiet i Holstebro beder om hjælp til at finde en mand, der mandag morgen forlod sit hjem i Staby i nedtrykt sindstilstand.

Det drejer sig om den 49-årige Kim Christensen, der klokken 7.30 forlod sit hjem på Nedervej og ikke er set siden. Han kørte på en vinrød mountainbike med en sort cykelkurv, og hverken familien eller politiet har et bud på, hvor han kan være taget hen.

Den efterlyste er 173 centimeter, spinkel og krumrygget. Han har en sortgrå trøje, en blå arbejdsjakke, blå cowboybukser, og en armygrøn hue på.

Oplysninger i sagen til Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.

260411-Efterlysning.jpg