Politiet beder om hjælp

Mystik omkring brand på ubeboet ejendom - politiet beder om hjælp til opklaring.

Brand_brandmaend1_0.jpg

Politiet fik lørdag kl. 0.49 en anmeldelse om brand i et ubeboet stuehus på Mejrup Hedevej 13 nær Holstebro. Da patruljen nåede frem, var huset overtændt, og eternittagpladerne sprang én efter én. Stuehuset stod ikke til at redde og nedbrændte totalt.

- Det vækker jo vores mistanke, når et ubeboet hus, hvor strømmen formentlig er koblet fra, sådan kan bryde i brand, siger vagtchef Allan Riis fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Derfor vil politiet meget gerne høre fra folk, som skulle kende noget til branden, eller som har observeret noget ved adressen. Politiet kan kontaktes på tlf.: 114