Opdateret: Plejehjemsbeboer fundet i god behold

Politiet har brug for hjælp til at finde en beboer, der gik fra et plejehjem i Sevel ved Vinderup i går aftes.

Opdatering klokken 8.50

Den mand fra Sevel, som Midt- og Vestjyllands Politi tidligere efterlyste, er fundet med hjælp fra en morgenfrisk borger. Det oplyser de på Twitter. Politiet takker for hjælpen til alle, der hjalp ved at holde øjnene åbne.

    Det meste af natten har Midt- og Vestjyllands Politi ledt efter en plejehjemsbeboer, der i går aftes forlod Sevel Alderdomshjem ved Vinderup.

    - Han har svært ved at klare sig selv, og vi har ikke rigtig nogen steder at lede efter ham, siger politiets vagtchef Lars Even.

    Politiet fik meldingen om mandens forsvinden sent i går aftes og stoppede med at lede efter ham ved 3-tiden. De går i gang igen her til morgen.

    - Vi håber, befolkningen vil holde øje og kigge i garager, stalde eller andre bygninger. Selv om det ikke er så koldt, kan han godt have søgt ind, siger vagtchefen.

    Politiet kan kontaktes på telefon 114.


    Læs flere artikler fra Holstebro eller i kategorien 112.