Pensionister rykker sammen i boligfællesskab

I Ulfborg ligger en andelsboligforening, hvor gennemsnitsalderen er væsentligt højere end det sædvanlige.

Kamma Ramussen og hendes mand er nogle af dem, der har slået sig ned i boligfællesskab med andre pensionister.
Kamma Ramussen og hendes mand er nogle af dem, der har slået sig ned i boligfællesskab med andre pensionister.
Foto: Camilla Schiøler, TV MIDTVEST

Antallet af ældre her i landsdelen er stødt stigende. Men for mange af de ældre er det et brændende ønske at kunne klare hverdagen selv.

Og det kan de i Andelsboligforeningen Bøgeparken i Ulfborg. For her hjælper de nemlig hinanden.

- Her kan to pensionister bo uden at skulle mase for meget med at lave ting, forklarer Kamma Rasmussen, der er pensionist og bor i foreningen med sin mand. 

2:01
Pensionister fra Ulfborg har investeret i fælleskabet og nyder godt af sammenholdet i deres boligområde

Tæt på skoven lever de her i et boligområde sammen med andre pensionister, og det giver dem et ganske særligt fællesskab.

En investering i fælles omsorg

Men det er ikke kunne hyggestunder og en snak over hækken, pensionisterne i Bøgeparken får ud af naboskabet.

- Vi er fuldstændig sikre på, at der altid er nogen, der vil stå standby, hvis der sker noget, fortæller Kamma Rasmussen, og her er hendes nabo, Marie Vad Madsen, enig:

- Jeg havde en nabo, der blev meget syg, og jeg kørte hende faktisk på sygehuset for at blive fotograferet, og jeg kørte med hende til lægen. Det ville alle andre også have gjort.

Marie Vad Madsen mener faktisk, at den nære relation kan betyde, at de ældre har brug for mindre hjælp fra kommunen.

- Jeg tror, at mange, der sidder ensomme og alene, måske pludselig føler, at de har brug for meget mere hjælp, end de egentlig har. Men når man nu har noget at leve op til og stå op til, så tror jeg, at man klarer mange flere ting, forklarer hun.

For hele landsdelen gælder det, at der siden 2010 er blevet 14.452 flere ældre over 65 år.