Pelsdyrformand tæt på at dreje nøglen

Minksygdommen plasmacytose har fået store konsekvenser for Kevin Andreasen, der er tæt på at lukke sin minkfarm.

091027_Mink001.jpg

Minkavlernes værste fjende, minksygdommen plasmacytose, har resulteret i, at Holstebroegnens Pelsdyravlerforenings formand, Kevin Andreasen, er tæt på må at dreje nøglen om på sin farm. Sygdommen har kostet Kevin Andreasens 2300 mink livet, skriver Dagbladet Holstebro.

- Det er en meget surrealistisk situation. Jeg er gået fra at være minkavler og formand for den største lokalforening til i dag at være helt ude af branchen - imod mit eget ønske, siger Kevin Andreassen til Dagbladet Holstebro.

Plasmacytose gjorde alvor sit indtog på de danske minkfarme i foråret sidste år.

- Jeg fik meget hurtigt en aftale med min bank, der altid har bakket mig op. Jeg betalte også depositum for nye dyr, men to dage før jeg skulle hjælpe med at parre de mink, jeg skulle overtage, meddelte banken, at vi ikke havde nogen aftale. Jeg var nærmest i chok, siger Kevin Andreassen.

Kevin Andreasen har endnu ikke underskrevet bankens anmodning om salgsfuldmagt, og derfor er det ikke kommet til en konkursbegæring.