Pædagog renset for sex-beskyldning

Politiet afviser at rejse sigtelse mod en medarbejder i en børnehave i Vinderup ved Holstebro.

Politi.dk logo.jpg

Onsdag i sidste uge kom det frem, at Holstebro Kommune havde sendt en mandlig pædagog fra Vendelevgaard Børnehave i Vinderup hjem, mens mistanke om et muligt seksuelt overgreb mod et barn blev undersøgt.

Men sagen er nu blevet afvist af politiet og en sigtelse kom aldrig på tale. Derfor kan den mandlige pædagog med det samme genoptage sit arbejde i børnehaven, når han har lyst, skriver Dagbladet Holstebro/Struer.