Oversvømmelser giver erstatning

Ni ud af ti husejere får erstatning fra Stormrådet efter de værste oversvømmelser i Holstebro i 40 år.

Oversvømmelserne i Holstebro i januar var ekstreme. Det har Stormrådet netop besluttet.

10 husejere fra Holstebro havde anmeldt ødelæggelser til Stormrådet, fordi deres forsikringsselskaber havde afvist at betale erstatning efter de værste oversvømmelser i 40 år.

Mandag eftermiddag besluttede Stormrådet at give erstatning til de ni af husejerne. Den tiende skal undersøges nærmere, inden stormrådet beslutter om der også kan gives erstatning i den sag.

"Som at vinde i lotteriet"

En af dem der blev ramt af oversvømmelserne var Kennet Vestergård. Hans hus fik skader for 150.000 kroner. Han kan nu se frem til en erstatning fra Stormrådet.

- Jeg har det rigtigt godt, for vi er jo gået i uvished. Det er næsten som at vinde i lotteriet, siger pensionist Kennet Vestergård fra Holstebro.

 

02:07 Luk video